29-09-2016 | Julebuffeten kan være en bakteriebombe. Mange julefrokoster står snart for døren. Når den stilles frem, og gæsterne flokkes om fadene, ender det desværre for nogle med virus eller madforgiftning. Det er ikke altid køkkenet, som er synderen. Ofte er det gæsternes dårlige håndhygiejne, som er kilden til smitte. Når gæsterne går rundt om buffeten til julefrokosten og tager bestik, porcelæn og glas. Og mens mange kantiner på arbejdspladserne i dag har opstillet dispensere med hånddesinfektion, så er der stort set ingen restauranter, der har foretaget tilsvarende forholdsregler. Skønsmæssigt rammes hvert år danskere af madforgiftninger og smitte fra buffeter, og kollegerne eller restaurantens andre gæster er ofte synderen. For det kræver faktisk en del disciplin at være en samvittighedsfuld buffet-bruger.
Hvis man fx tager disse forholdsregler, så er der minimal risiko for smittespredning, når man langer til fadene: Bruger de andre gæster et klæde, når de skærer brød? Falder bestikket ned i fadene, så gæsterne  skal fiske det op med fingrene? Bliver fadene skiftet ud med nye, når de er tomme? Er der generelt rent på toiletterne? Er der hånddesinfektionsmiddel til rådighed ved buffeten? En undersøgelse har vist, at kun 38 procent af mænd og 60 af kvinder vasker hænder efter toiletbesøg. Derfor må det være en oplagt god ide, at restauranter opstiller dispensere med hånddesinfektionsmiddel ved buffeten. Ved en stikprøveundersøgelse i Københavns centrum, har man påvist, at færre end hver tiende restaurant har opstillet hånddesinfektion ved buffeten. 
Hvert år lægger danskere sig syge med maveonde efter smittespredning ved buffeten, men heldigvis er der flere og flere virksomheders kantiner som stiller dispensere med hånddesinfektion op ved buffeten i kantinen.


29-09-2016 | Er Carlsbergs tunge drenge ved at give op? De trofaste Carlsberg-elefanter er det øjensynligt lykkedes at køre trætte. De kan åbenbart ikke mere af sorg over at se deres kære virksomhed smuldre i et kapløb om storhed på verdensplan. Disse ellers så bomstærke dyr har i adskillige generationer stået i porten til Carlsberg som symbol på noget urokkeligt. I de seneste ti-femten år har bryggeriet ikke seriøst markedsført sit mangeårige flagskib HOF, som tilmed fik strøget sit navn. Der skulle altså ikke mere være symbolik til Nede i Kælderen. På trods af, at bryggeriet år efter år kunne se skriften på væggen, så ville man stædigt opdrage folk til koket at nippe til gourmet øl eller lignende sorter. I mellemtiden fandt folket ud af, at Tuborg smager bedst hver gang. Mange store danske lokomotiver er og vil fortsat opleve at falde styk for styk, og nu har selv de eftertænksomme, smukke og trofaste elefanter på Ny Carlsberg Vej i København mistet noget af deres bæreevne.
 
 
28-09-2016 | Der er kommet mange nye medarbejdere hos landets hoteller og restauranter i 2016. Rigtig mange - sammenlignet med første halvår i 2015 har branchens virksomheder skabt flere end 6.000 nye arbejdspladser, hvilket svarer til 6,0 pct. nye jobs. Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik. Mens hotellerne og restauranterne oplever stor vækst i beskæftigelsen, så går det knap så stærkt i det generelle erhvervsliv. Her er beskæftigelsesvæksten blot 1,6 pct. Der er travlhed hos både hoteller og restauranter, og det er særligt spisestederne, der driver beskæftigelsesvæksten. 6.000 nye ansatte er imponerende, og det bygger oven på en række år med flot fremgang", siger Jonas Kjær, cheføkonom i HORESTA. Det er dog ikke kun det seneste år, at branchen har været i vækst. Ser man på tallene tilbage fra 2008, så har hotel- og restauranterhvervet skabt 23,6 pct. flere nye job i perioden siden finanskrisen.
HORESTA
 

28-09-2016 | L&F er meldt til bagmandspolitiet med krav om kæmpeerstatning. Den store landbrugsorganisation er blevet meldt til bagmandspolitiet af et dansk svineavlsselskab. Selskabet mener, at L&F har overtrådt konkurrencelovgivningen og kræver et trecifret millionbeløb i erstatning. Direktør i det danske svineselskab Porc-Ex Breeding, Holger Bøgebjerg, anmelder Landbrug & Fødevarer til bagmandspolitiet skriver Børsen. Holger Bøgebjerg mener, at landbrugsorganisationen har overtrådt konkurrencelovgivningen og optrådt monopolistisk efter, at organisationen oprettede Danavl i april og opsagde ham som forhandler af grisesæd og avlsgrise. Foruden anmeldelsen kræver han en erstatning på 154 mio. kr., og det svarer til den værdi, selskabet havde, da det var i fuld drift. Anmeldelsen til bagmandspolitiet skal mest bruges i erstatningssagen, fordi vi gerne vil have statsadvokatens vurdering af sagen. Hvis bagmandspolitiet har den samme opfattelse af Landbrug & Fødevarers ageren som mine juridiske rådgivere, så vil det stille os klart bedre i erstatningssagen, siger han til Børsen. Formand i Landbrug & Fødevarer har ingen kommentarer til anmeldelsen, men advokat i Landbrug og Fødevarer Morten Kofmann, kalder anmeldelsen grundløs.
MEALS

 
28-09-2016 | Bank sænker Carlsberg-anbefaling efter udsigt til skuffende drift. Jyske Bank har regnet på Carlsbergs fremtidige driftresultat, og fået banken til at sænke kursmålet for bryggeriets aktier fra nu 700 til 630. Banken ser dog mulige gevinster fra tre forhold: 1) besparelserne fra "Funding the Journey" på 1 mia. kr., som geninvesteres i forretningen under Sail '22, 2) omfordeling af ressourcer til mere rentable mærker, og 3) mere effektivt samarbejde på tværs af funktioner og lande.
MEALS
 
 
27-09-2016 | Ny fødevarepolitisk tænketank. Danmark har fået sin første uafhængige fødevarepolitiske tænketank. Tænketanken Frej vil forsøge at præge med nuancer og faglighed, når politikere, medier, forskere m.v. beskæftiger sig med miljø- og landbrugspolitik. I en pressemeddelelse skriver Frej, at dets vision for tænketanken er at skabe balance mellem produktionen af fødevarer til den stadigt voksende befolkning og brugen af jordens begrænsede ressourcer. "De gamle aktører har simpelthen fejlet. Der er brug for en ny, ung spiller, der tør tænke på tværs og ikke tænke i bokse, hvor man enten er for miljøet eller for landbruget," siger Marie-Louise Thøgersen, formand og medstifter af Frej, i pressemeddelelsen. Debatten om fødevarer har de sidste 10 år været enten-eller. Grøn eller sort. Økologi eller konventionelt. Landbrug eller ikke-landbrug. Det har handlet om at slå frem for at forstå. På hver sin side af fløjene har fødevarepolitiske aktører gravet sig ned i skyttegrave og kæmpet for medlemspleje frem for at kæmpe for en bedre fremtid for dansk fødevareproduktion og miljø.
Freja
 

27-09-2016 | Flytning af arbejdspladser. Det kommer til at koste 198,8 mio. kr. i engangsudgifter at flytte Miljø- og Fødevareministeriet med tilhørende syv institutioner. Det er ikke dyrt, når der er tale om et¤meget stort ministerium! Regeringens planer om at udflytte tusindvis af offentlige arbejdspladser fra hovedstaden og ud i kommunerne rundt om i landet kan sandsynligvis blive en succes for en alt taget i betragtning "billig" penge!
MEALS
 
 
 
26-09-2016 | Malaysia vil producere mælk som i Danmark. Dansk staldteknologi og viden om fødevaresikkerhed skal udbredes til Malaysia. Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen har derfor underskrevet en samarbejdsaftale med sin malaysiske ministerkollega. Danmark er gode til at producere frisk mælk. Så gode at vi nu skal til at hjælpe malaysierne med at opbygge deres egen produktion af frisk mælk hele vejen fra jord til bord. Det er et resultaterne af en ny samarbejdsaftale mellem Danmark og Malaysia, som Esben Lunde Larsen har indgået¤ med Malaysias landbrugsminister Ahmad Shabery bin Cheek. Malaysia har et ønske om selv at kunne forsyne deres meget store fødevareindustri med frisk mælk. Vi kan i sagens natur ikke eksportere frisk mælk helt til Malaysia, men vi kan sælge viden om alt fra staldanlæg til forarbejdning og transport af mælk. Lige nu er stort set alle mejeriprodukter i Malaysia importeret. Samtidig stiger efterspørgslen efter frisk mælk, yoghurt og ost med fem til ti procent om året, og potentialet for eksport af dansk landbrugsteknologi og know-how er derfor indlysende, siger Nicolai Ruge, Danmarks ambassadør i Malaysia.
MEALS

 
26-09-2016 | EU har mistet tro på handelsaftale med USA under Obama. Det bliver ikke til en frihandelsaftale mellem EU og USA, mens Barack Obama er præsident, lyder det nu fra EU-landene. EU har nu officielt mistet troen på, at verdens største frihandelsaftale mellem EU og USA kan forhandles færdig, mens Barack Obama er præsident. Det har ellers været det erklærede mål under forhandlingerne om den såkaldte TTIP-aftale. Men efter EU's uformelle handelsministermøde fredag i Bratislava står det nu klart, at ingen EU-lande længere tror på, at aftalen bliver færdig i år. "Det er ikke realistisk at afslutte forhandlingerne med USA inden årets udgang," siger handelsminister Peter Ziga fra det slovakiske EU-formandskab. Til gengæld forventer EU, at en anden stor handelsaftale, den såkaldte Ceta-aftale mellem EU og Canada, vil blive underskrevet på et topmøde 27. oktober som planlagt.
FødevareWatch

 
26-09-2016 | Danske emballageproducenter. Danske emballageproducenter ønsker klare grænseværdier for indholdet i emballagen, så de er i stand til at kunne indføre en mærkningsordning. Danske emballageproducenter vil nemlig ikke fremstille emballage med ekstrakter af hormonforstyrrende stoffer. Som det er nu, ved forbrugerne ikke i fx dansk produceret pap, hvilke kemiske stoffer der er brugt, når de køber en madvare, og derfor vil¤man gerne kunne påvise, at der ikke er fluorerede stoffer i emballagerne.
MEALS

 

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?